Kompost

Her er forslag til aktiviteter I kan lave, og som handler om kompost:

• Lav en kompostkage - hent opskriften

• Spil kompostspil - hent spillet her eller rekvirer spillet på telefon 76 29 26 54 eller på mail teadc@horsens.dk

Bøger

Til temaet "kompost" har vi skrevet historien om "Mille, Malle og kompost" samt læs let bogen "Kompost".

Begge bøger kan bestilles på telefon 76 29 26 54 eller på mail teadc@horsens.dk.

1. Gulerodsstoppe er ”grønt affald”
2. ”Grønt affald” er godt at komme i kompostbeholderen
3. Orme og andre smådyr laver det grønne affald om til kompostjord
4. Kompostjorden er godt i køkkenhaven, for den er fuld af næring
5. I jorden kan du så nye gulerødder
6. Gulerødder er gode at spise

Kompostering kræver ikke det store arbejde. Men der er dog nogle ting, I skal være opmærksomme på:

• Komposten må ikke være for våd eller tør. Vådt husholdningsaffald som f.eks. kartoffelskræller skal blandes med haveaffald. Måske skal I en gang imellem vende lidt rundt i komposten for at sikre, at der kommer luft til, så indholdet ikke rådner.
• Kompostbeholderen må ikke stå i solen, for så bliver den for varm.

I kan sammen med børnene samle regnorme og putte dem i komposten. Alternativt kan I købe kompostorm, som formerer sig noget hurtigere. Måske kender I nogen, der har kompost i haven, som I kan få en håndfuld kompostorme af?

I komposten er det regnorme, bænkebidere og andre smådyr, der står for den første bearbejdning af affaldet. Herefter overtager svampe og bakterier den endelige nedbrydning.

Hvad kan komposteres?

Vegetabilsk køkkenaffald:

• skræller
• rå grøntsager
• kaffegrums og teblade (inkl. filter)
• køkkenrulle
• afskårne blomster
• potteplanter
• gødning og strøelse fra kæledyr (dog ikke kattegrus)

Haveaffald: 

• blomstertoppe
• hækafklip
• kviste
• smågrene (store grene klippes til 5-10 cm)
• blade
• nedfaldsfrugt
• græsafklip

Bland gerne lidt haveaffald sammen med køkkenaffaldet.

Hvad kan ikke komposteres?

• trykimprægneret træ
• aske fra brændeovn - på grund af eventuelle tungmetaller
• kogte og tilberedte madrester samt brød- og kagerester (da de tiltrækker fluer og rotter)
• engangsbleer må ikke komposteres på grund af smitterisiko og fluer

Orme, bænkebidere, tusindben og spindemider kalder man for nedbrydere, og de er naturens skraldemænd.

De er første led i den proces, hvor naturens affald omdannes til muld.

Efter nedbryderne overtager svampe og bakterier den sidste del af nedbrydningen.

Terrariet

Tag børnene med ud et sted, hvor det er muligt at grave. Led under sten eller i halvformuldede bladbunker. Orme, bænkebidere og skolopendre er nemme at holde som husdyr. Indret et terrarium med jord, sten og planterester til dem. Læg mærke til, hvordan ormene trækker planterester med sig ned i jorden.

Terrariet skal holdes fugtigt, og dyrene skal fodres med planterester. Sæt dyrene ud igen, så snart børnene mister interessen for dem

Bænkebidere

Bænkebidere er lette at genkende. De er grå og har et ovalt skjold, der består af flere led. De går på 7 par ben og mærker verden med 2 lange antenner. Hvis I kigger under døde grene eller blade, kan I sikkert finde bænkebidere og andre små dyr.

Bænkebidere kan ikke leve, hvis det bliver for tørt, og de kan bedst lide, at der er mørkt. Derfor gemmer de sig om dagen under sten og træ – eller inde under barken på gamle grene. Men om natten kommer de frem for at finder føde.

Bænkebideren er en nedbryder. Den spiser halvt nedbrudte blade, grene og træstykker. De kan også godt lide alger og svampe og gammel frugt. Bænkebiderne deler bladene op i småbitte stykker, som svampe og alger kan vokse på.

Når bænkebiderhunnen er 2 år, kan den få unger. Efter parringen lægger hun æggene i en lille rugepose, som hunnen har på maven. Du kan tydeligt se den, hvis du vender en bænkebidehun om på ryggen. Når de små unger kommer ud af æggene, bliver de i rugeposen de første par dage.

En bænkebider kan blive 3 – 4 år gammel.

Edderkopper og pindsvin spiser bænkebidere.

Der findes 27 forskellige arter af bænkebidere i Danmark.

Vidste du, at en bænkebider er et krebsdyr?

Regnorme

Det er let at finde regnorme. Tag en spade og grav en spadefuld jord op, så finder I sikkert en regnorm eller to. Regnorme er lyserøde og lange. Den ene ende er spids. Det er der, hovedet sidder. Og det er den ende, regnormen borer sig ned i jorden med.

Hvis du tager en regnorm op i hånden, vil den sno og vende sig og forsøge at presse sig ned i den mørke jord igen. Regnormen kan ikke lide lys – og kan ikke tåle at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plantedele ned i sin gang.

Når det regner, kan man tit møde regnorme ovenpå jorden – også om dagen. Mange tror, at de er flygtet op fra deres gange, fordi de var fyldt med vand. Men det passer ikke. Regnormen er kravlet op, fordi den endelig kan få lov at være oppe på jorden uden at tørre ud.

Regnormen er en nedbryder. Den spiser visne blade og jord, men også bitte små alger, svampe, dyr og bakterier, der lever i jorden og på bladene. Regnormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder.

Regnormen er både en han og en hun – det, man kalder tvekønnet. Når den er kønsmoden, har den et bælte midt på maven. Her dannes æggene.

Regnormen har mange fjender. Både små dyr som skolopendre og løbebiller. Men også større dyr som frøer, fugle og muldvarpe.

Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark.

Vidste du, at regnorme kan blive op til 26 centimeter lange?

Tusindben

Hvis du kigger under døde grene og blade, kan du finde tusindben og mange andre små dyr. I kan forsigtigt samle dem op, men slip dem fri igen, når I er færdige med at kigge på dem.

Tusindben har en lang, ormeformet krop, der består af mange led. På hvert led sidder to par ben. Det er mange ben at holde rede på. Hvis I kigger på tusindbenet, når det går, kan I se, at benene bevæger sig i bølgebevægelser. Syv bundter af ben bevæger samtidig dyret fremad. Tusindbenets skjold er brunt, blankt og hårdt og beskytter dyret mod udtørring, og når det kravler rundt nede i jorden.

Som orme og bænkebider foretrækker tusindben mørke og fugtighed. Tusindbenene findes i de øverste jordlag under sten, bark og lignende steder, og som regel kommer de kun frem om natten.

Tusindben hører til den gruppe af dyr, man kalder nedbryderne. De spiser dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem.

Tusindben bliver kønsmodne, når de er omkring to år. Så parrer de sig og lægger æg.

Nogle tusindben kan udskille et giftigt stof, der stinker. Det beskytter tusindbenet mod fjender som fugle og padder.

Der findes 41 arter af tusindben i Danmark.

Vidste du, at et tusindben højst kan have omkring 240 ben?